logoroed
(+45) 39 90 00 31 info@apsund.dk

SE Terapi Ballerup

SE Terapi hos Gorm Alex Petersen

Gorm Alex Petersen er specialist i traumer, vejrtrækning og sammenhængen mellem hele kroppen – både fysisk og psykisk. Med mere end 20 års erfaring som fysioterapeut, osteopat, vejrtrækningsterapeut og traumeterapeut har Gorm opnået en dyb forståelse for, hvordan kroppens systemer hænger sammen.

Hos Gorm Alex Petersen i AP Sundhedscenter i Moving House bliver du derfor altid behandlet som en helhed.

Hvad er Somatic Experiencing?

Somatic Experiencing® (SE) er en terapeutisk metode, der er særligt effektiv til at mindske og opløse stressreaktioner fra chok og traumer.

Metoden bygger på fokuseret opmærksomhed på kropsfornemmelser for at aktivere kroppens naturlige helende ressourcer. Dette hjælper med at genetablere balance i nervesystemet og opløse stressreaktioner.

Den underliggende teori, understøttet af nyeste forskning, er, at traumatiske stressreaktioner skyldes et overaktiveret nervesystem, hvor energi og spændinger er fastlåst i kroppen. Det kan føre til symptomer som kronisk træthed, nedsat koncentrationsevne, migræne, PTSD og depression. Det er ikke selve begivenheden, men kroppens reaktion på oplevelsen, der skaber traumet.

Ved hjælp af SE-metoden kan spændinger og instinktive reaktioner frigøres. Gennem en nænsom og guidet sanseproces støttes nervesystemet i at bevæge sig fra stress mod balance og ro.

Somatic Experiencing® – Få dit liv tilbage

Når du føler dig drænet for livskraft, glæde og overskud, er det din krops måde at kommunikere på. Kroppen husker de oplevelser, der har skabt ubalance – og derfor er den også en del af løsningen. I SE-terapi lærer du at mærke dig selv på nye måder, regulere følelser og sansninger og finde vejen tilbage til et liv i balance.

Ønsker du en tid hos Gorm Alex Petersen?

Send en mail til bal@apsund.dk med en detaljeret beskrivelse af din problematik. Gorm vil gennemgå din henvendelse og vurdere, om han kan hjælpe dig. Vi vender tilbage hurtigst muligt med svar.

thumbnail_mls-laser-therapy-closeup