(+45) 39 90 00 31 info@apsund.dk

Vi tilbyder

Vi tilbyder hjælp fra både fysioterapeut og osteopat

AP Sundhedscenter ApS tilbyder hjælp fra fysioterapeut og osteopat i Hellerup og Charlottenlund

Ved AP Sundhedscenter får du hjælp af vores ansatte fysioterapeuter og osteopat, til dine smerter eller genoptræning.

 

Fysioterapi / Genoptræning

Hos AP Sundhedscenter møder man fysioterapeuter med speciale i manuel behandling, genoptræning og fysisk træning. Udover behandling kan vi i vores træningscenter skræddersy et program der passer til den enkelte, uanset om man er nyopereret eller bare ønsker at holde sig i fysisk god form.

Fysioterapi er en sundhedsfaglig profession. En fysioterapeut har omfattende viden om menneskets krop, bevægelser og funktioner.
Inden for fysioterapien arbejder vi med at opbygge kroppens hensigtsmæssige bevægelser. Kroppens funktion skaber således forudsætning for, at vi både i arbejds- og fritidslivet kan få opfyldt vore ønsker og behov. Den viden bruges til at arbejde forebyggende og sundhedsfremmende i forbindelse med behandling og rehabilitering.

Osteopati

Osteopati er en medicinsk videnskab, som søger at genskabe menneskets korrekte funktion.

Balancen mellem knogler, muskler og nervesystem stimuleres og gøres optimal ved hjælp af manuel behandling. En osteopat arbejder med kroppens funktionelle problemer og skaber en god ligevægt i kroppens forskellige systemer – nerver, muskler, knogler, organer, kranie – og alle de strukturer som har forbindelse til bindevæv samt blodkar og nerver. Udover dette rådgives der til en bedre sundhedstilstand.

En osteopat behandler kun med hænderne igennem manipulation, tryk og stræk – uden brug af medicin, nåle eller andre kirurgiske instrumenter.

Osteopati kaldes også manuel medicin, fordi en osteopat alene ved at bruge sine hænder stiller diagnose, lindrer smerter og fjerner de blokeringer, der generer og plager din krop og nedsætter din bevægelighed og udfoldelsesmulighed.

Osteopati er en 5-årig uddannelse, som kan tages efter færdiguddannelsen til fysioterapeut. Faget har siden slutningen af 1800-tallet været en fast bestanddel af lægestudiet i USA. I dag er osteopati en autoriseret sundhedsprofession i Danmark.

Sportsskader / Sportsosteopati

Sportsosteopati er en unik tilgang til diagnostik og behandling af sportsudøveren, hvad enten det gælder elite- eller motionsniveau.
Forudsætningen for en god eller optimal sportslig præstation, er en krop i balance.
Selv de mindste indskrænkninger af bevægeligheden kan føre til problemer der mindsker den sportslige præstation. Med tiden kan disse også forårsage potentielle skader.

Sportsosteopati er en behandlingsmetode til sportsudøveren der søger en optimering af kroppens funktioner og præstationsevne

Hjemmebehandling

Hvis du ikke har mulighed for at komme til os, kommer vi gerne til dig. Vi har flere års erfaring med fysioterapeutisk behandling og genoptræning i private hjem. Vi medbringer selvfølgelig alt nødvendigt udstyr. Ved hjemmebehandlinger skal der påregnes et kørselsgebyr.

For flere informationer, kontakt venligst receptionen på telefon 3990 0031.

SE- Terapi

SE står for Somatic Experiencing. Det er en kropsorienteret behandlingsmetode, som nænsomt afhjælper følgerne af chok, traumer og overvældende begivenheder i livet.

Den terapeutiske behandling har focus på samtale og kropsfornemmelser, hvor bevægelse, øvelser og støttende berøring indgår i terapien.

En SE-practitioner har en grunduddannelse inden for det psykologiske fagområde og dertil en 3 årig overbygningsuddannelse i Somatic Experiencing med en certification som behandler af chok og traumer.

Hyppige symptomer :
Søvnløshed
Let til gråd
Træthed
Tvangsadfærd
Flashbacks
Mareridt
Fordøjelsesproblemer
Humørsvingninger
Følsomhed overfor berøring, lyde, lys, eller lugte
Følelser af at være konstant på vagt, hjælpeløs eller angst
Hukommelsesbesvær
Koncentrationsbesvær

Rygskole

RING NU for optagelse på venteliste, vi skriver hele tiden op til nye hold.
Kontakt os på 39900031 eller skriv dig på venteliste via vores mail: info@apsund.dk
Skriv navn, telefonnummer og hvilket hold du ønsker at deltage på:

Dagshold: Mandage kl. 13-14 & Fredage kl. 13-14.30
Aftenhold: Tirsdage kl. 17-18 & Torsdage kl. 17-18.30
Prisen er kr. 2.999,- for et 10 ugers forløb med træning & teori, 2 x ugentligt.

Rygskolen indeholde både en træningsdel og en undervisningsdel.

Sygeforsikringen Danmark yder tilskud til Rygskolen.

Træningen sigter især mod, at deltagerne opnår bedre:

Muskelstyrke og udholdenhed
Kondition
Stabilitet og koordination
Balance
Undervisningen varetages af AP Sundhedscenters meget veluddannede og erfarne ryg- fysioterapeuter. De har alle speciale i udredning af rygsmerter,behandling samt træning.

Læs mere om vores rygskole her.

Vejrtrækningsskolen

Vi tilbyder en vejrtrækningsskole til patienter med astma og følelse af åndenød, samt til raske personer med åndenødsfornemmelse uden, at der er påvist fysisk sygdom. Vejrtrækningsskolen tilbyder vejrtrækningsøvelser med det formål at : Reducering af vejrtrækningshastigheden,  Afslapning, specielt af hals, nakke, kæbe, tunge og skuldre. Vejrtrækningsøvelser under fysisk aktivitet Daglige hjemmeøvelser 5-10 min. vejrtrækningsprogram.